I Røde Rose 3 prioriterer vi et tæt og tillidsfuldt samarbejde med jer forældre. I er altid velkomne til at tage fat i os, både ved små og store bekymringer, hvis I undrer jer over noget, eller er nysgerrige på vores pædagogiske praksis. Sammen skaber vi de bedste rammer for jeres barns trivsel og udvikling.
I hverdagen har vi løbende dialog ved aflevering og afhentning, og vi bruger også AULA til at dele glimt fra dagen samt til skriftlig kommunikation.
Gennem barnets tid hos os tilbyder vi trivselssamtaler, som tilpasses jeres barns og familiens behov. Vi inviterer desuden til relevante informationsmøder i forbindelse med overgange – fx fra vuggestue til børnehave og videre til KKFO/skole, hvor der også indgår et tættere samarbejde det sidste år.
Har jeres barn fået plads hos os, er I altid velkomne til at kontakte os for en rundvisning og en indledende snak. Overvejer I en plads i Røde Rose 3, tilbyder vi rundvisning hver første mandag i måneden.
(I hele 2026 er der lukket for rundvisninger grundet lange ventelister)