Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kollektiv ledelse

Kollektiv ledelse i Røde Rose 3

Røde Rose 3 er en kollektivt ledet institution.

Det betyder, at alle pædagogisk uddannede medarbejdere er en del af den fælles ledelse og har medansvar for både den pædagogiske retning og hverdagen i huset.


Vi løfter i fællesskab

Vores flade struktur betyder, at vi løfter i flok og tager fælles ansvar – både for børnenes trivsel og udvikling og for et godt arbejdsmiljø.

Alle pædagoger har ledelsesopgaver, men uden fast kontortid. Det betyder, at vi som udgangspunkt er til stede sammen med børnene i hverdagen og prioriterer nærvær og relationer højt.


Nærvær i centrum

Ledelsesopgaver tilrettelægges fleksibelt, så de giver bedst mulig mening i hverdagen.

Det kan for eksempel være, mens de yngste børn sover, eller i ydertimer, hvor der er færre børn. På den måde skaber vi gode betingelser for, at flest mulige voksne er sammen med børnene, når der er allermest brug for det.


Vi oplever, at denne organisering styrker både samarbejdet, ansvarsfølelsen og kvaliteten i det pædagogiske arbejde – til gavn for både børn, forældre og personale.