FRA FN’S BØRNEKONVENTION: ALLE BØRN SKAL FØLE SIG SOM EN DEL AF FÆLLESSKABET
Hvis læring og trivsel skal lykkes for alle børn, skal alle børn føle sig som en del af et fællesskab.
Udvikling og deltagelse i et fællesskab er en rettighed for det enkelte barn.
Vi skal være fleksible og mangfoldige, og skabe de rigtige rammer, for at give det enkelte barn en mulighed for at være en del af et fællesskab.
Vi arbejder i overensstemmelse med vores børnesyn og vi har i Røde Rose 3 en politik om ikke at skælde ud.
Vi arbejder fælleskabende på stuerne og i hele huset, fordi vi ved, at det at høre til, er noget af det vigtigste for alle mennesker. Når et barn er i en udsat position, hvad enten det er i kort eller lang tid, arbejder vi med barnets særlige behov, via fællesskaber og aktiviteter der understøtter begge dele.
Vi samarbejder og sparrer med vores tværfaglige team hver 6 uge året rundt. Dvs. vi har adgang til specialviden og det er muligt, at igangsætte særlige indsatser på gruppeniveau, for et enkelt barn eller som støtte til en familie der har brug for det.
Læs mere i vores lærerplaner eller spørg på stuen hvis der er noget du er nysgerrig på eller har brug for råd og vejledning.