En typisk dag i vuggestuen
Kl. 07.15–07.45 tilbyder vi morgenmad.
Om morgenen er børnene samlet på tværs af stuer. Personalet sikrer en tryg modtagelse og overlevering, og alle børn bliver mødt af voksne med kendskab til huset og pædagogikken.
Fra kl. 08.00 møder personalet ind på alle stuer, og senest kl. 08.30 fordeler vi os. Herefter begynder dagen med samlinger, leg og aktiviteter – både planlagte og spontane. Nogle dage bliver vi i huset, andre dage tager vi på tur i små eller større grupper.
Kl. 11.00 spiser vi frokost. Måltidet er en vigtig stund med fokus på ro, nærvær og fællesskab.
Efter frokost puttes børnene til middagslur. De fleste falder i søvn mellem kl. 12.00 og 13.00 og sover så længe, de har behov for.
Kl. 14.00 spiser vi eftermiddagsmad. Børn, der stadig sover, får naturligvis mad, når de vågner.
