Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Stjernestuen

Stjernestuen

Stjernestuen er en af Røde Rose 3´s to børnehavegrupper. Her går 22 skønne børn og vi er 4 faste voksne. 3 pædagoger og en medhjælper.

Vi arbejder med ugeplaner fordi vi synes det er en god måde at skabe en genkendelig og forudsigelig hverdag for børnene.

Vores hverdag er en vekselvirkning mellem vokseninitierede aktiviteter og børnenes egne lege og spontane påfund. Ofte deler vi os i små grupper, hvor vi f.eks. tager på små ture ud af huset, på biblioteket, en legeplads, skolehaven ved Bispebjerg station eller lignende. Eller vi laver noget hjemme. Det kan være mad, bål, kreahygge på stuen, en tur i bad eller på vores værksted i stueetagen.

En gang om ugen tager vi på en fællestur. Det kan være en tur i skoven, en af byens parker eller lignende. Ca. et par gange om ugen har vi også fællessamling hvor vi prioritere det store fælleskab og synger og laver fælleslege.

Måltiderne er måske dagens vigtigste læringsrum. Vi spiser i 3 faste spisegrupper og børnene er fordelt ud fra nogle pædagogiske overvejelser. Det er her vi øver os i at tage hensyn, hjælpe, tale og lytte og meget andet. Hver spisegruppe har en fast voksen tilknyttet, således at vi sikre at alle børn bliver set og hørt dagligt. Det er blandt andet her vi kan følge med i hvad der rører sig i det enkelte barn og i gruppen for tiden. Vigtig viden som vi bruger i vores daglige arbejde  og samvær med børnene.

På stuen lægger vi vægt på en omsorgsfuld, humoristisk og anerkendende atmosfære. Her er masser af plads til fjollerier og æstetisk udfoldelse. Da vi i huset har åbne døre kan børnene også bevæge sig rundt i huset og på legepladsen `næsten´ som de vil og det er altid muligt at finde en voksen man kender hvis man har brug for hjælp eller bare et kram.

Stjernestuen

 

 

 

Stjernestuen